78 brugbare startforsøg på en V2-moter med et Jigawatt batteri på 230 CCA
Harley med S&S motor på 2.083 ccm og et enormt behov for startstrøm på op til 900 A i peak, startes her med Jigawatt LBB20SP.
Markedets kraftigste MC-startbatteri nogen sinde, LBB20SP på 900 CCA og 16 Ah! Den absolutte favorit til vores mange Harley-kunder
LBB18S er en lidt mindre version af LBB20SP m. en højde på kun 130 mm, men stadig med en startstrøm på 750 CCA!
Tændingsprincippet på en Harley Davidson motor, hvor de 2 tændinger ligger meget tæt på hinanden og derfor stiller store krav til startbatteriet
Produkt præsentation LBB-S
True Cousins er stolte over at kunne præsentere dette 2. generations lithium-jern startbatteri, som vi har døbt LBB-S, hvor S står for sikkerhedsfunktion. Det er nemlig det første batteri af sin art med indbygget sikkerhed i mod både under-afladning, over-opladning samt indbygget voltmeter, så man til enhver tid kan aflæse spændingen på batteriet (eller ladespændingen, hvis batteriet er monteret i et køretøj, der er startet).
Men det allervigtigste er, at LBB-S serien tilbyder ekstremt høje CCA-værdier som følge af usædvanlig lav indre modstand. Som eksempel kan nævnes at forgængeren LB600 med effektivt ca. 450 A kan starte ALLE de Harley Davidson som de er solgt til - afløseren LBB20SP har til sammenligning op til 900 A!!!
Og de øvrige, mindre batterier i LBB-S serien er lige så imponerende i deres CCA værdier, både ift. deres størrelse og de øvrige lithium startbatterier på markedet.
Hvad betyder disse sikkerhedsfunktioner?
Under afladningsfunktionen betyder, at hvis man eksempelvis glemmer, at man har et forbrug på motorcyklen som tømmer batteriet, så slukker dette automatisk, når det kommer under 8 volt - og det ødelægges dermed IKKE.
På samme måde er det med overopladningsfunktionen, hvor batteriet selv slukker ned, hvis man lader med mere end 15,6 volt. Uden denne funktion risikerer man at ØDELÆGGE batteriet fuldstændigt, da batteriet ikke kan tåle meget mere end 17-18 volt - dette gælder også for blybatterier.
En sådan siituationen kan opstå, hvis man oplader batteriet med en gammeldags ikke-intelligent lader eller hvis lade-regulatoren på motorcyklen brænder af - et kendt fænomen på bl.a. Harleys, ældre Ducati m.fl.. Endelig vil man også kunne ødelægge styreprintet (BMS) inde i batteriet, hvorved batteriets celler med tiden ville blive ødelagt.
Endelig er det praktisk, at man via det indbyggede voltmeter på nem og sikker vis kan se batteriets spænding - også selvom det ikke er koblet op til motorcyklen eller en oplader.
VIGTIG INFORMATION
Vi har erfaret at de fleste (helt forståeligt) har vænnet sig til, at den operationelle spænding for et bly-batteri er 12 til ca. 12,8 volt. Vi har erfaret, at mange af vore nye kunder antager, at dette også gør sig gældende for deres nye Jigawatt litium startbatteri, men det er imidlertid IKKE tilfældet.
Mange ved godt, at et litium batteri har en noget højere udgangspspænding fra fulldt opladet tilstand (på 14,4 volt, hvilket bringer en række fordele med sig, beskrevet nedenfor), men de færreste er ikke klar over, at 90% af den effektive energi ligger i et meget lille vindue på 13 til 13,6 volt. Og hvor de 12,8 volt (som jo er helt fint for bly-batteriet) er lig med HELT AFLADET.
Konsekvensen af at starte flere gange efter hinanden på et afladet litium batteri kan være, at det ødelægges helt. Et bly-batteri kan absolut heller ikke tåle dette, men vil have en lidt langsommere "død".
Det er derfor vigtigt, at man har nogen lunde styr på spændingen INDEN man begynder på startforsøgene. Har man intet eller meget lille strømforbrug under stilstand, kan litium batteriet holde strømmen meget længe - og meget længere end et bly-batteri kan.
Vi har dog konstateret, at så længe køretøjets kraft-kabler er forbundet til batteriet, er der i de fleste tilfælde et vist forbrug i form af krybestrøm pga. fugt, alarmer, GPS, ure m.v..
Efter et stykke tid finder man ud af, hvor lang tid man cirka kan regne med, at der under stilstand uden ladning er tilstrækkelig med spænding tilbage på batteriet (til at kan starte) - enten via batteriets indbyggede voltmeter eller på anden vis via et eksternt voltmeter.
Hvorfor er lithium batterier så meget bedre end blybatterier?
Den vel nok største forskel er, at et blybatteri (fra første startforsøg) løbende falder i spænding og allerede efter eksempelvis 10 gode startforsøg vil man opleve, at man direkte kan høre startmotoren køre langsommere og langsommere. Dette skyldes, at den såkaldte indre modstand stiger i takt med, at kapaciteten forbruges (antal Ah) og allerede når man har brugt blot 25-30% af kapaciteten, vil blybatteriet falde så langt ned i spænding under startforsøget (<10 volt), at man ikke længere kan starte - dette skyldes at omdrejningshastigheden bliver for lav og at tændingssystemet ikke kan fungere ved alt for lave spændinger.
Når man ser på litihum startbatteriet, er situationen helt anderledes positiv. Lithiumbatteriet falder generelt mindre i spænding under belastning, men endnu vigtigere falder lithiumbatteriet løbende IKKE i spænding, når man begynder at bruge af kapaciteten.
Man vil således kunne opnå 4-5 gange så mange GODE STARTFORSØG (altså 70-80) set ift blybatteriet.
Et andet væsentligt forhold er, at den spænding som under belastning når frem til tændingssystemet fra litium startbatteriet er noget højere end for bly-batteriet. Datalogninger vi selv har foretaget viser, at Jigawatt startbatteriet leverer op til 1,5 volt højere spænding ud under hård belastning (startforsøg) ift. bly-batteriet, hvilket er en kæmpe fordel for alle tændingssystemer - og desuden kan være en fordel i visse high-performance køretøjer, der kan have forskellige sub-systemer, der fungerer bedre med en højere spænding f.eks. fuelpumps, gearskiftesystemer m.v..
Desuden FALDER den indre modstand i takt med antallet af startforsøg, da batteriet varmes op af de mange startforsøg (indre modstand falder ved stigende temperatur) hvilket igen betyder, at startstrømmen faktisk stiger. Denne effekt udebliver som regel for blybatteriet, da den termiske masse er for stor til, at batteriet varmes så meget op, at det får nogen større betydning.
Dette fremgår tydeligt af kurven ovenfor, hvor man kan se, at lithiumbatteriet har en næsten hel flad afladningskurve og først falder til allersidst, når der er ca. 5-10% tilbage, mens man for blybatteriet kan se, at spændingen er konstant faldende i takt med, at kapaciteten bruges op og allerede v. ca. 30% forbrugt kapacitet er faldet til under 10 volt.
Konsekvensen af dette er også, at har man f.eks. et 30 Ah bly startbatteri på 300-350 i startampere (CCA), så har man reelt set blot (30% af 30 Ah) 9 Ah, der kan bruges til startforsøg - eller sagt på en anden måde: Man kører rundt med et stort, tungt batteri på 6-7 kg, hvor man egentlig kun kan udnytte 30% af det til at lave startforsøg med, de resterende 21 Ah og mange kg bly er i den sammenhæng ubrugelige.
Til sammenligning kan man nøjes med et 12 Ah lithiumbatteri, hvor man som tidligere beskrevet, kan udnytte mindst 90% til startforsøg, hvilket svarer til (90% af 12 Ah) 11 Ah - hos os vejer sådan et batteri under 2 kg og hedder LBB18S - og har i øvrigt 750 CCA.
Den egentlige årsag til den store forskel i performance skal findes i de to batteritypers forskellighed i kemi og opbygning, hvor energitætheden (Wh/kg) er ca. 4 gange højere for lithium. Det skal også nævnes, at blybatteriets grundlæggende er en opfindelse fra 1859, mens lithium startbatterier blev opfundet i 1997 og løbende udvikles og forbedres. Figuren ovenfor viser forskellen i energitæthed mellem bly og lithium.
Udfra en teknisk, performance- og miljømæssig betragtning må blybatteriet som startbatteri snart have udspillet sin rolle og et støt stigende antal motorcykel- og bilproducenter begynde da også at have ltithium startbatterier installeret i deres nye modeller.
Laaang standby- og levetid
Selvafladningen på et blybatteri ligger typisk på 10-20% per måned,hvilket betyder, at et startbatteri baseret på bly skal lades regelmæssigt, og hvis man glemmer det for længe, kan man risikere at batteriet helt ødelægges.
Med LBB-S er det en helt anden historie. Selvafladningen ligger på ca. 1% per måned, hvilket i praksis betyder, at når batteriet er ladet helt op, kan det efterlades i mindst 2 år uden opladning og stadig være klar til brug!
Når det kommer til levetid, er det den samme historie. Et typisk blybatteri har 3-400 lade-cykler før det dør, mens LBB-S ligger på
ca. 1.500 lade-cykler - eller mindst 4 gange så lang tid.
Optimale terminaler
Terminalerne har 3 stk. M6 gevind - et på hvert led. Dette burde stort set eliminere behovet for terminal adaptere til de to kraftige ledninger (starter og stel). Det betyder samtidig, at man kan udnytte de to tiloversblevne M6 gevind til sekundære ledninger - en klar fordel, hvis man har mange ekstra installationer på sin motorcykel.
Valg af batteri:
Her følger en generel guide til valg af Jigawatt startbatteri. Er du i tvivl, så kontakt os endelig - vi har ofte specifik viden om hvad der er det rigtige batteri til netop din MC. Og husk at man kan ALDRIG vælge et for stort batteri, men vælger man et batteri der er for lille eller på grænsen, kan det gå ud over såvel levetiden som startevnen under vanskelige forhold såsom kulde, slidt startermotor, dårlige ledningsforbindelser m.v.
Jigawatt LBB7S og LBB11S:
Alle nyere, japanske og europæiske MC, 2 og 4 cylinder, række motorer under 1.000 ccm
Jigawatt LBB14S of LBB16S:
Alle ældre japanske og europæiske MC samt V2 (Ducati, Moto Guzzi m.fl.) og boxer (BMW)
Jigawatt LBB18S og LBB20SP:
Alle Harley Davidson, andre MC m. meget høj kompression/kendt startbesvær + biler til street race, drag race, drift o. lign.
Eller:
Kontakt os på mail eller telefon og få gratis rådgivning om startbatterier generelt og om hvilket batteri, der er det rigtige til din MC.
Hvad siger vores kunder?
Jigawatt LBB20S-0, her monteret på ældre
BMW med 900 ccm motor. Motorcyklen kører
året rundt.
LBB18S, her monteret på Harley med
1.573 ccm S&S motor.
LBB20S-0, her monteret på Harley med
1.640 ccm motor.
SPECIFIKATIONER | Jigawatt LBB7S | Jigawatt LBB11S | Jigawatt LBB14S | Jigawatt LBB16S | Jigawatt LBB18S | Jigawatt LBB20SP |
Fysiske mål (L x B x H) | 113 x 70 x 109 mm | 135 x 75 x 132 mm | 150 x 87 x 105 mm | 150 x 69 x 130 mm | 150 x 87 x 130 mm | 173 x 87 x 154 mm |
Vægt | 0,80 kg | 0,90 kg | 1,30 kg | 1,40 kg | 1,85 kg | 2,50 kg |
Pol-stillinger | 0 og 1 (+ t. højre hhv. venstre) | 0 og 1 (+ t. højre hhv. venstre) | 0 og 1 (+ t. højre hhv. venstre) | 1 (+ t. venstre) | 0 og 1 (+ t. højre hhv. venstre) | 0 og 1 (+ t. højre hhv. venstre) |
Maksimal afladningsstrøm | 260 A, 2-5 sek. ad gangen | 380 A, 2-5 sek. ad gangen | 500 A, 2-5 sek. ad gangen | 520 A, 2-5 sek. ad gangen | 750 A, 2-5 sek. ad gangen | 900 A, 2-5 sek. ad gangen |
Typisk CCA efter SAE-norm for blybatterier | 100-180 A | 150 -230 A | 260-350 A | 270-370 A | 350-500A (sjældent som MC-batteri) | 450-650 A (findes ikke som MC-batteri) |
Antal brugbare startforsøg (testet m. 3 sek start og 3 sek. pause) | 70-80 | 70-80 | 80-90 | 80-90 | 80-90 | 90-100 |
Antal brugbare startforsøg for tilsvarende størrelse blybatteri | 15-25 | 15-25 | 15-25 | 15-25 | 15-25 | 15-20 |
Testet kapacitet | 4 Ah | 6 Ah | 8 Ah | 8 Ah | 12 Ah | 16 Ah |
Modsvarende kapacitet, start-blybatteri | 6-14 Ah | 8-16 Ah | 10-25 Ah | 10-25 Ah | 20-40 Ah | 20-50 Ah |
Energi-indhold | 48 Wh | 72 Wh | 96 Wh | 96 Wh | 144 Wh | 192 Wh |
Opladning, max. ladestrøm 3C | 12 A | 18 A | 24 A | 24 A | 36 A | 48 A |
Disse værdier kan variere +/-10% |
Generelle SPECIFIKATIONER | Jigawatt LBB-S serien |
Batteri teknologi | Litium-jern (LiFePO4) |
Terminal type | M6 gevind, 3 positioner, LBB14S -> LBB20SP |
Nominel spænding | 13,2 V |
Lade- og operationel spænding | 13,2 -15,6 V |
Lademetode | - MCs eget ladesytem - Intelligent lader såsom: Victron 5A eller 15A Blue Smart |
Selv-afladning | < 1,0% per måned |
BMS, celle-balancering | Ja (indbygget i batteri) |
BMS, sikkerhedsfunktion - Opladning | Ja, max. 15,6 V - (Batteri slukker sig selv ned) |
BMS, sikkerhedsfunktion - Afladning | Ja, under 9,5 V - (Batteri slukker sig selv ned) |
TAW (Thermal Audio Warning) | Ja, på alle modeller fra LBB11S og opad. Batteri afgiver beeb-lyd, når temp. bliver for høj . |
Vibrationstestet | Ja |
EMC-testet | Ja, EN 61000 |
Gennemboringstestet | Ja, batteri kan IKKE brænde |
Omgivelsestemperatur | -25℃ - +60°C |
Forventet levetid | 8-13 år /min. 1.500 fulde lade-cyklusser* |
Copyright True Cousins © All Rights Reserved